I en tid hvor vi skal være mere hjemme kan man hurtigt løbe tør for ting at lave. Men vi skal huske at blive ved med at passe på hinanden, og så vidt muligt blive indendørs for at mindske smittefaren . Her har du fem gode råd til hvad du kan lave hjemme i andelsboligforeningen.
I mange andelsboligforeninger bor du ofte tæt med sine naboer, og nogle foreninger er også meget sociale. Om ikke andet er der god mulighed for at lære dine naboer bedre at kende, for du er nok ikke den eneste, der arbejder, eller studerer hjemmefra i disse tider. Vi har derfor lavet en guide der både sikrer dig noget at lave, og måske også et endnu bedre og hyggeligere naboskab i foreningen.
1. Hold havedag🌳🍂
Mange foreninger er så heldige at have en gård eller en have. Det kan være at udendørsarealerne trænger til en kærlig hånd? Måske trænger grillen til at blive renset efter sommeren, der kan være nogle blade der skal fejes sammen, måske der skal ryddes op på legepladsen, plantes nogle blomster, eller i kan indrette et nyt hyggeligt hjørne i gården. Havedag er også en oplagt mulighed for at få snakket lidt med naboerne, og få noget frisk luft ovenpå alle de timer brugt inden døre.
2. Planlæg bygge og renoveringsprojekter💪
Corona har fået mange i gang med diverse byggeprojekter. Hvis din andelsbolig trænger til en makeover, så er det måske nu tiden er inde?
Det kan være du skal have en ny farve på en af væggene i stuen, nogle nye fliser du skal have op i køkkenet, eller at du skal have gjort rent på altanen? Vi kender alle de små projekter der udskydes i hverdagen – efteråret og indetid er perfekt til at komme i gang!
Sidder du i bestyrelsen har du måske haft tiden til at overveje hvilke renoveringsprojekter der kunne være relevante for foreningen. Så er det et oplagt tidspunkt at kontakte håndværkere og begynde at indhente nogle tilbud.
3. Vær en god nabo👨👨👧👦
Et godt naboskab kan gøre hverdagen meget nemmere. Og i tider hvor manges hverdag ser anderledes ud, giver andelstanken særligt god mening. Måske er nogen i din forening i karantæne, eller særligt sårbare? Så kan kan du få gjort dagens gode gerning ved for eksempel at tilbyde at købe ind, lufte hund eller hvad der ellers kan være brug for.
4. Lav en Facebookside💻
Hvis i ikke allerede har en Facebookgruppe for beboere i foreningen, så er tiden perfekt til at lave en!
Når man ikke kan mødes helt som før, så er de sociale medier altså ret geniale. Facebookgruppen kan bruges til praktiske beskeder fra bestyrelsen omkring møder, håndværkere i ejendommen osv. Men samtidig kan man også som beboer dele hyggelige billeder og hjælpe hinanden med svar på spørgsmål, man kan lave et opslag hvis man har ryddet ud i kælderen og gerne vil give nogle ting videre. Måske naboens børn kan bruge det lejetøj du ellers bare ville have sat til storskrald? Læs mere her om Facebookgrupper i en andelsboligforening.
5. Lav en liste over nye tiltag i foreningen📃
Måske du altid har drømt om en sommerfest i foreningen, eller kunne i godt bruge en fast havedag om sommeren, så haven er klar til brug? Sæt dig ned og lav en liste over tiltag i foreningen, som du godt kunne tænke dig. Du kan også lave et opslag i jeres Facebookgruppe for at få noget inspiration. Så har du nogle gode konkrete forslag du kan tage med til det næste møde i foreningen.
Det kan også være at de mange indendørs timer har fået dig til at drømme om nye rammer. En større lejlighed, en altan, en have? Går du med overvejelser om at flytte til en ny andelsbolig, så tag et kig og se om der er nogle relevante ventelister til dig, eller skriv dig op på en interesseliste.