Historien bag boligformen andelsboliger, kommer helt tilbage fra 1800 tallet hvor andelstanken startede i erhvervslivet, da forskellige former for brugsforeninger blev stiftet. Et godt eksempel herpå er nuværende COOP, som i 1866 blev stiftet under navnet FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger).
i 1912 blev den største nuværende forening stiftet under navnet AAB (Arbejdernes Andelsboligforening), der i dag fungerer som en almen boligforening. Det var især i årerne mellem 1930 ti 1940, at boligformen tog fart og igen i årene fra 1980 til 2005.
Der findes flere grunde til at andelsboliger er blevet attraktive, men den primære grund findes i den store prisforskel der er på ejerboliger og andelsboliger. Hvor en ejerbolig i København på 60 kvadratmeter kan koste 3.000.000 (50.000 pr. kvadratmeter), kan du være heldig at finde en andelsbolig i samme størrelse til under 1.000.000 kroner, og med samme niveau boligafgift pr. måned. Det er en klar grund til, at mange vælger en andelsbolig frem for ejerbolig, samtidig er der er flere som har råd i dette prisniveau. Selvom det lyder attraktivt, er det ikke nødvendigvis altid en god handel, som køber skal du være opmærksom på flere ting ved køb af andelsboliger.
Vi kan anbefale at læse denne artikel fra Videnscentret Bolius, som beskriver hvad du bør være opmærksom på i en købsproces: https://www.bolius.dk/det-skal-du-vide-naar-du-koeber-andelsbolig-16233