Havn og storby i Aalborg

Aalborg er en skøn by med masser at byde på. Alt fra spændende arkitektur, gode gastronomiske og kulturelle oplevelser til hav og natur i et perfekt sammenspil. Her er plads til alle, børnefamilier, internationale studerende og andre unge, lokale der har boet i Aalborg hele livet, samt tilflyttere der har fået øjnene op for den Nordjyllands hovedstad.

Aalborg by

Kulturliv

Aalborg har et rigt og spændende kulturliv. Utzon Center er et arkitekturcenter som er verdenskendt for dets arkitektur. Bygningen ligger utrolig smukt med udsigt over Limfjorden. Den tilhørende restaurant, Restaurant JØRN, der ligger ud mod havnefronten er en oplevelse ud over det sædvanlige.
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg er bestemt også et besøg værd. Den unikke marmorbygning fra 1972 og er tegnet af arkitekten Alvar Aalto. Museets arkitektur og smukke lysindfald gør dette sted til en helt særlig oplevelse. Nordkraft er et andet spændende og velbesøgt kulturhus, i Aalborg. Her er der både en biograf, koncertsal, markeder og mange tilbud til unge. Nordkraft ligger i et nedlagt kraftværk, og her er altid masser af aktivitet og godt humør. Og man kommer ikke uden om det årlige Aalborg Karneval. Aalborg karneval er Danmarks næststørste årlige kulturelle begivenhed. En weekend fuld af fest, farver musik og dans!

Restauranter og udeliv

 I Aalborg finder du både gourmet på højt plan, cafeer med plads til hygge og børn og barer med liv og glade dage. Man kommer ikke udenom den kendte “Jomfru Ane Gade” i Aalborg, her er der fest og farver natten lang – og du falder nemt i snak med folk i baren.
Dog byder Aalborgs byliv på meget andet! Mange nye gourmet restauranter har åbnet deres døre de seneste par år. De kendetegnes ved et særligt fokus på fisk og lokale råvarer, for at understrege havnebyens historie. Tag for eksempel forbi Tabu, en eksklusiv gourmetrestaurant med fokus på gode råvarer fra lokal området. Står den på en aften ude så dag et smut forbi Douro Wine Bar – en af Aalborgs hyggeligste vinbarer! Her er god stemning, udsøgte portugisiske vine og lækker tapas i hyggelige omgivelser.

 

Aalborg havn

Aalborgs havnefront har gennemgået en stor forvandling i løbet af de sidst par år. Haven har i mange år været centrum for travl industri, men fremstår idag som en fornyet bydel med spændende arkitektur, lækre restauranter og summende byliv. Dog er der stadig gang i havnens industri liv, og det tilfører byen historie, autenticitet og en råhed der er helt særlig for Aalborg.
I sommerhalvåret kan du tage en forfriskende dukkert i Aalborg Havnebad, hvor der både er parasoller, sup-boards og klatrevæg. Her kan du nemt bruge en hel sommerdag! Er du til vandaktiviteter bør du også besøge Vestre Fjordpark. Parken ligger midt Aalborg og her kan du både svømme, windsurfe, sejle i kano og kajak og vinterbade hvis du er til det kolde gys. I Aalborg er der et evigt sammenspil mellem by og hav, og du er aldrig langt fra en dukkert. På Aalborg Havn er der masser af aktivitet, og mange nye bygninger skyder op. Særligt Østre Havn er et område med masser af byggeaktivitet, dog er mange af lejlighederne her planlagt som ungdomsboliger grundet de mange studerende i Aalborg. 

Andelsbolig i Aalborg

Aalborg er et godt sted at finde en andelsbolig til rimelige priser. Her er ikke lige så mange om buddet som i Aarhus og København, og priserne er markant lavere end i hovedstaden. Aalborg er en by i udvikling, med masser at byde på. Mange steder har du chance for at finde en andelsbolig til gode penge, med tilhørende have og måske endda havudsigt. Generelt er chancen for mere plads og have eller gård bedre end i for eksempel København.

Aalborg universitet og de mange studerende, heriblandt også mange internationale, giver byen et særligt liv. Aalborg er en by hvor der er plads til alle, både studerende, familier, pensionister lever i en skøn blanding i den nordjyske hovedstad.

 

Voksende popularitet 

Aalborg er blevet en populær by blandt mange, og priserne er steget i løbet af de sidste par år. Vi anbefaler derfor at du skriver dig på nogle ventelister et par år før du reelt har tænkt dig at flytte. Samtidig er det altid en god idé at gøre brug af sit netværk og lade dem vide, at du leder efter andelsbolig i Aalborg. Aalborg er en by i rivende udvikling, det afspejles blandt andet i mangfoldigheden af kulturtilbud, den spændende gastronomi scene og de mange flotte nybyggerier særligt langs den pulserende havnefront. Aalborg er en by i udvikling, med masser at byde på!

Utzon centeret Aalborg
Åbent hus

Opskrivning til andelsbolig i Aalborg

Du kan gratis tilmelde dig interesselisten, ved at skrive din mail herunder.

Alle der står på vores interesseliste, vil være de første der får besked om nyoprettede ventelister. Derudover kan du skrive dig op til vente- eller interesselister til de enkelte foreninger, via vores ventelistesystem.  
Se mere om interesselister her

Tilmeld dig interesselisten her: