Lejebolig på Amager

Amager er autentisk og charmerende. Her møder det gamle København nye moderne bygninger. For på Amager er der plads til alle. Her bor studerende, arbejdere, børnefamilier, folk som har boet i området hele livet, samt folk, som lige er flyttet til. Leder du efter en lejebolig på Amager, og vil du gerne vide mere om området, huslejepriserne samt muligheden for at finde en lejlighed til leje på Amager. Så læs med her. Vil du se Waitlys udvalg af lejeboliger på Amager, og resten af Danmark?
Amager

Amager er autentisk og charmerende. Her møder det gamle København nye moderne bygninger. For på Amager er der plads til alle. Her bor studerende, arbejdere, børnefamilier, folk som har boet i området hele livet, samt folk, som lige er flyttet til. Leder du efter en lejebolig på Amager, og vil du gerne vide mere om området, huslejepriserne samt muligheden for at finde en lejlighed til leje på Amager. Så læs med her. Vil du se Waitlys udvalg af lejeboliger på Amager, og resten af Danmark?

Waitly’s udvalg af lejeboliger på Amager og København S. 

På Waitly kan du skrive dig op til lejeboliger i hele Danmark. Hvis du kunne være interesseret i at købe en lejlighed kan du skrive dig på en venteliste til en andelsboligforening på Amager. Hvis du kun er interesseret i en lejebolig kan du skrive dig op til vores nyhedsbrev – område interesselister. På den måde kan du få besked, så snart der er nye lejebolig ejendomme i netop dét område, du er interesseret i. 

Lejebolig konceptet hos Waitly 

Hvis du leder efter en lejebolig i København, kan det være en rigtig god idé at skrive dig på en venteliste. Der er nemlig rigtig mange om buddet, hvis du leder efter en lejlighed til leje på Amager, eller i et af de andre populære områder i Hovedstaden. Når du skriver dig på en venteliste til en lejebolig, bliver du tilbudt bolig efter anciennitet. Det er altså en god idé at skrive dig op så hurtigt som muligt, da der godt kan være lang ventetid på en lejebolig i København. 

På Waitly finder du også interesselister. Det er lister, hvor udlejeren vil vælge det bedste match til udbudte boliger. Hvis du skriver dig på en interesseliste, vil du blive bedt om at skrive en ansøgning. Her kan du fortælle lidt om dig selv, dine ønsker til lejligheden, huslejebudget samt hvorfor du er interesseret i en lejebolig i den ejendom, du skriver dig op til. Du kan læse mere om forskellen på interesselister og ventelister her

Hvad koster en lejebolig i København S? 

Priserne i København S er meget varierende. Der findes for eksempel en masse nybyggeri i dette område, som typisk har en lidt højere husleje, end nogle af de gamle ejendomme. De mange nybyggerier gør dog, at der er forholdsvis mange ledige lejeboliger i København S. Priserne på nybyggerierne varierer alt efter, hvad man leder efter. 

På Islands Brygge er det gået rigtig stærkt de seneste par år, og særligt den sydlige del er komplet forvandlet, her ligger en lang række spændende byggerier. Her finder du for eksempel Terrasserne. 35 flotte arkitekttegnede lejeboliger tæt på Amager Fælled. Boligerne i Terrasserne er eksklusive lejeboliger med fokus på luksus og livsnydelse. Der er tænkt på de små detaljer, hvad enten det gælder dørhåndtag, lysindfald og eller hvidevarer og køkkenelementer. Her koster en to-værelses 13.995 kr. i husleje om måneden.

Men det er også muligt at finde en billigere lejelejlighed på Amager. For eksempel har Balder flere ejendomme på Amager, og heriblandt kan du finde både to-værelses og tre-værelses lejligheder på Amager til mellem 11.000-13.000 kr. om måneden. 

Populære steder at leje lejlighed på Amager 

Der er mange skønne områder på Amager, og hvert område byder på unikke muligheder. Hvis du ønsker at bo tæt på by og vand, så er en lejebolig på Islands Brygge oplagt. Islands Brygge er et af de mest populære områder på Amager fordi det er en perfekt blanding af urbant og afslappet. Bryggen, som området også kaldes, ligger tæt på centrum. Der er aldrig langt til vandet og havnebadet, hvor promenadestemningen får pulsen ned. Havnebadet består af fem bassiner, hvor to af dem er til børn. Der er også udspringstårn, hvor man kan springe fra en, tre og fem meter, og i de kolde måneder kan vinterbadere nyde de nye lækre saunaer på kajen. Derudover er der masser af gode butikker og hyggelige caféer på bryggen. Området er også en god blanding af gammelt og nyt, hvilket giver kvarteret en særlig charme. Kort sagt, så får du med en lejebolig på Islands Brygge det bedste af byen og naturen i ét område!

Ønsker man at komme lidt længere væk fra byen, og tættere på naturen, er områder som Amager Strand og Ørestad et godt bud. Her kan man nyde at bo tæt på smukke naturrige Amager Fælled, samt Amager Strandpark med udsigt mod Øresund. Områderne byder på moderne lejlighedsbyggerier med miljø, design og bæredygtighed i fokus. Derudover er der gode shoppingmuligheder i Fields, som er et af Danmarks største indkøbscentre. Vil du ind mod København, gør metroen det nemt og tilgængeligt. Derudover er Ørestad et knudepunkt for transport mellem Danmark og Sverige. Med en lejebolig på Amager strand eller Ørestad får du smuk natur lige udenfor døren, samt kort og nem transport til centrum af københavn.

Se Lejebolig på Amager

Se alle lejeboliger

Her kan du se alle lejeboliger og skrive dig på interesseliste

Det siger andre om Waitly

Personer som venter i kø tegning

Fandt du ikke hvad du søgte?

Skriv dig gratis på en af vores interesselister, så giver vi dig besked, når nye andelsboligforeninger dukker op