På Vesterbro mærker man stadig det autentiske gamle København. Men området har også været i hurtig udvikling, og er i dag blandt et af Københavns absolut hippeste områder. Leder du efter en lejebolig på Vesterbro, så læs med her.
Waitly’s udvalg af lejeboliger på Vesterbro
På Sundevedsgade ligger en smuk ejendom med 10 rummelige 3-værelses leje lejligheder. Sundevedsgade ligger hjertet af Vesterbro, tæt på Enghave. En perfekt placering hvor man kan mærke det pulserende Vesterbro, samtidig med at området også byder på hyggelige, rolige grønne oaser. Du kan læse mere om ejendommen her.
Lejebolig konceptet hos Waitly
Hos Waitly skrive dig på interesselister og ventelister til lejeboliger på Vesterbro, og i resten af Danmark. På ventelister tildeles boliger efter anciennitet, altså hvor længe du har stået på ventelisten. På interesselister vælger udlejer det bedste match til de udbudte boliger. Når du skriver dig på en interesseliste skal du derfor skrive en ansøgning. I ansøgningen kan du fortælle en smule om dig selv, dine boligønsker, husleje budget og hvorfor du er interesseret i en lejebolig i netop den ejendom du skriver dig op til. Du kan læse mere om forskellen på interresselister og ventelister her.
Hvorfor have en lejlighed på Vesterbro?
På Vesterbro er der noget for alle, men især blandt unge, studerende og den kreative middelklasse. Vesterbro er nemlig den perfekte blanding mellem storby, autenticitet og naboskab. Og så er der altid noget at lave på Vesterbro – om det er fællesspisning på Absalon, fernisering på et af de mange gallerier i Kødbyen, slentretur i hyggelige gader, shopping eller afslapning i grønne områder.
Hvis det er shopping, eller bare vindueskiggeri og en hyggelig gåtur som du trænger til, så bør du gå en tur langs Sønder Boulevard eller Vesterbrogade. Her finder du design butikker, lokale delier med alt fra specialøl til lækre økologiske varer, vintage butikker, lækre bazerer, samt nogle af byens bedste restauranter og cafeer.
Sådan er det at leje lejlighed på Vesterbro
Vesterbro er virkelig populær, og leder man efter en lejebolig på Vesterbro skal man væbne sig med tålmodighed, udvidede budgettet – eller være heldig. Siden 2000 har bydelen udviklet sig markant, og befolkningen er vokset med 14 procent. Og det er faktisk den største befolkningstilvækst i Københavns bydele. Eksempelvis er Nørrebros befolkning i samme periode blot vokset med to procent. Men det betyder ikke at det er umuligt at finde en lejebolig på Vesterbro. Er man interesseret i en lejebolig bolig på Vesterbro er det også relevant at spørge: hvor mange boliger er der på Vesterbro? Det præcise antal kan ikke fastslås, men ejerboliger udgør 18 % af bydelens boligmasse. Den mest almindelige boform i området er andelsboliger (38 %) og private udlejningsboliger (25 %). Almene boliger udgør 18 % af boligmassen.
Boligerne på Vesterbro er meget forskellig karakter, men området består typisk af ældre boligkarréer. Mange af dem er opført før år 1900, hvilket også er noget af det som tilføjer området en særlig charme.
Er det dyrt at bo på Vesterbro?
Det korte svar er ja. Det lange svar er, at selvom huslejepriserne på Vesterbro er Københavns dyreste, så kan du også være heldig at finde en bolig til billige penge. Derudover er der mange gode tilbud på Vesterbro som gør det muligt at bo i en dyr bydel, men leve mere sparsomt. Det kunne eksempelvis være fællesspisning på Absalon. Her skal du af med små 50 kroner for et lækkert måltid, og der tilbydes både kød og vegetarisk. På 1+1 Street Kitchen på Enghavevej kan du få lækker og uprætentiøst kinesisk street food for blot 75 kr, på hyggelige H15 kan du få morgenmad til under 100 kroner, og på den nyåbnede kaffebar Lille Kafeteria kan du få en kop kaffe til en tyver. Kaffebaren ligger på Istedgade, Istedgade ikke langt fra Enghave Plads, og her koster alt en 20’er. Der er altså mange steder på Vesterbro, hvor priserne forsøges at holde nede, trods stigende husleje og kvadratmeterpriser.
Hvordan finder jeg en lejebolig på Vesterbro?
Først og fremmest så skal du være klar på en højere husleje end andre områder i København. For Vesterbro er faktisk det område med den dyreste huslejepris. Et værelse på Vesterbro koster i gennemsnit 5.008 kroner om måneden (2016). Generelt er kvadratmeterprisen højere i de ældre bydele i København som eksempelvis Vesterbro. Grunden er at udbuddet af boliger er småt og der bliver sjældent bygget nyt i disse kvaterer.
Hvis du har sat dig for at finde en billig lejebolig på Vesterbro, så er det bedste bud nok at kigge på studieboliger eller kollegier, såfremt du altså er studerende. Ellers kan man skrive sig på ventelister gennem Waitly. Men efterspørgslen er høj, så skriver man sig på en venteliste skal man væbne sig med tålmodighed. Leder man akut efter en bolig er det bedste råd at sprede ordet i sin omgangskreds. Så hvis man leder efter en ledig lejebolig nu og her, er det bedste at gøre brug af sit netværk eller sociale medier.