Beskrivelse

Om området
A/B Thor, ligger på ydre Nørrebro - lige ved Nørrebroparken. Her får du både storby stemning og grønne områder lige udenfor døren. Med korte afstande til både Nørrebro station og indre by er placeringen yderst attraktiv. Du har masser af muligheder for kulturliv, udeliv, restaurantbesøg og meget mere!

Om foreningen
Foreningen ligger i en smuk bygning fra 1925. Ejendommen blev oprindeligt bygget som lejeboliger af Københavns Kommune, men i 1998 overtog lejerne ejendommen og idag udgør foreningen cirka 150 andelslejligheder, der tæller både 1 værelses (41-47 kvm)  2-værelses (56-87) og 3-værelses (82-137) samt løbende flere sammenlagte lejligheder, hvor den største er 143kvm. Foreningen har en stor gårdhave. I gården er der et hyggeligt hængekøje område, frugttræer og to spots med affaldsområder, som er overdækket af en pergola med clematis. Derudover er der også et legeområde med gynger og klatrestativ. Der afholdes flere sociale arrangementer som sommerfest, fastelavn, juletræstænding i gården samt en årlig gårddag, og foreningen har et godt naboskab beboere imellem.

Økonomi:
I henhold til referat for ordinær generalforsamling i A/B Thor 2020 er andelskronen 16.800,00 kr. pr. m2.
Du finder den præcise pris for den aktuelle lejlighed således:

andelskrone x kvm + forbedringer – fradrag.

Eksempel:
Udbydes en lejlighed på 56 kvm, med forbedringer for 30.000 kr. og fradrag på 2.000 kr., vil den endelige salgspris dermed være: 16.800 x 56 + 30.000 – 2.000 = 938.800 kr.

Fradrag og forbedringer fremgår af vurderingsrapporten for den enkelte lejlighed.

Boligafgift og andre udgifter

Bestyrelsen har udarbejdet følgende cirkapriser. Boligafgiften i A/B Thor er variabel, men ligger ca. på en pris på 48 kr. pr kvm pr. måned. Som eksempel betyder dette:

Lejlighed på 50 kvm = ca. 2.400 kr. pr. måned
Lejlighed på 75 kvm = ca. 3.600 kr. pr. måned
Lejlighed på 100 kvm = ca. 4.800 kr. pr. måned

Vand og varme betales a conto og er beregnet ud fra den tidligere beboers forbrug. Det kan derfor ændre sig over tid. Et overslag på beløb for forskellige lejligheder er givet nedenfor.

1-værelses lejlighed:

A conto vand: ca. 300 kr. pr. måned

A conto varme: ca. 300 kr. pr. måned

2-værelses lejlighed:

A conto vand: ca. 300 kr. pr. måned

A conto varme: ca. 400 kr. pr. måned

3-værelses lejlighed:

A conto vand: ca. 400 kr. pr. måned

A conto varme: ca. 700 kr. pr. måned

4-værelses lejlighed:

A conto vand: ca. 500 kr. pr. måned

A conto varme: ca. 800 kr. pr. måned

Udover de ovennævnte beløb betales følgende:

Månedligt: antenne/bredbåndsbidrag på 100 kr.
Engangsbeløb: overdragelsesgebyr 6.875,00 kr.
Engangsbeløb: foreningsgebyr 500 kr.

Detaljer
  • Foreningen kan have interne lister for andelshavere, eller for folk med relationer til andelshavere - herunder børn. Kontakt foreningen eller administrator for at tilmelde dig disse lister.
  • Besøg foreningens hjemmeside
  • Stiftet i 1998
  • Cirka 145 boliger
Adresse
Skriv dig gratis op til område interesselisten

Du kan gratis tilmelde dig område interesselisten, ved at skrive din mail herunder.

Alle der står på vores område interesseliste, vil være de første der får besked om nyoprettet ventelister - Se mere om område interesselister her

OBS! Dette omhandler Waitlys generelle område interesseliste og har intet at gøre med den pågældende ejendom du er på lige nu.

Tilmeld dig område interesselisten her: