Du kan også læse vores mange indlæg om lejeboliger her:
Du kan også læse vores mange indlæg om andelsboliger her:

Andelsboliger i nye former: spændende nybyggeri i Valby

Der er masser af nybyggeri i Odense med ledige boliger. Læs mere om de forskellige nybyggeri projekter og skriv dig op til din næste bolig.

Andelsboliger i København bliver mere og mere populære, og derfor spirer nye andelsboliger frem i byen. En af de nye andelsboligforeninger er A/B Iris Hus, som ligger i Valby tæt på Grønttorvsparken. Læs mere om de mange nye, spændende projekter. 

København er en af de mest populære byer i Danmark, når det kommer til boligmarkedet. Efterspørgslen efter boliger er stor, og det gør det svært for mange at finde en bolig til en overkommelig pris. Derfor er der nu flere byggeprojekter på vej med nye andelsboliger, som kan hjælpe med at imødekomme efterspørgslen.

Tidligere har andelsboligmarkedet været udfordret grund af komplekse låneregler og konkurssager, som satte en stopper for interessen og opførslen af nye andelsboligforeninger. Men nu har situationen ændret sig, og flere aktører har valgt at bygge nye andelsboliger. 

Fokus på fællesskab og diversitet 

AAB, der er Danmarks ældste og største almene boligforening, er en af de aktører som vil sætte ind på at skabe mere diversitet på boligmarkedet, og her nye andelsboligforeninger en del af strategien. I en artikel fra Andelsportalen fortæller Christian Høgsbro Adm. Direktør i AAB, hvordan AAB vil stifte 2.500 spekulationsfrie andelsboliger i København. Tanken er at blande ejerformene og skabe diversitet på boligmarkedet, og boligerne skal bygges i tilknytning til eksisterende boligafdelinger, hvor der laves en kombination af private andelsboliger og almene lejeboliger. Det er en boligform, hvor man ikke kan tjene penge på, men som stadigvæk er opført som en andelsbolig og efter reglerne i andelsboligloven. Indskuddet, der betales, forrentes kun med prisudviklingen.

Ifølge Christian Høgsbro Adm. Direktør i AAB, har andelsboligforeningerne lidt under spekulationer i andelskronen og penge under bordet, men det skal nu være fortid. Grundlæggende ønsker AAB at genopfinde selve grundtanken i andelsboligen, og det skal ske ved at tage spekulationen ud af ligningen.

For at forstå den stigende interesse for andelsboligen skal vi ifølge kundedirektør i Danske Bank, Kristian Balleby, ind til selve kernen i andelstanken – nemlig fællesskabet. Og det er også noget som ses i opførslen af nye andelsboligforeninger, hvor der er fokus på at skabe gode fællesarealer som inviterer til fællesskab og sammenhold. 

Nye byggerier med plads til mennesker

A/B Iris Hus er et spændende nybyggeriprojekt fra bygget i 2017/2018. Projektet består af 92 andelsboliger fordelt på 2-4 værelser og strækker sig over fem etager.

A/B Iris Hus-Karréen er en moderne andelsboligforening med en fantastisk beliggenhed lige ved siden af den 23.000 m2 store Grønttorvspark i Valby, København. Denne grønne oase tilbyder masser af plads til leg, afslapning og aktiviteter. Det ses altså også her, hvordan der er skabt et rum til fællesskabet. 

Det sociale byrum på stueetagen i Iris Hus er et hyggeligt sted at samles og møde andre. Fra den fælles tagterrasse på 6. sal kan man nyde den smukke udsigt over Grønttorvsparken, og i bede og væksthuse kan man dyrke friske grøntsager og urter sammen med naboerne. I Iris Hus’ gårdmiljø er der også masser af muligheder for at nyde udelivet eller dyrke fællesskabet med de andre beboere.

Lejlighederne er designet med fokus på lys og kvalitet og har trægulve, moderne køkkener og badeværelser samt åbne og veldisponerede rum. De største lejligheder har gennemlyste opholdsrum fra den ene facade til den anden, mens hjørnelejlighederne har sol og dagslys fra to sider.

Med en boligafgift på mellem 6.700 kr. og 11.800 kr. og en salgspris på mellem 740.000 kr og 1.245.000 kr. (vejledende tal), er Iris Hus en overkommelig andelsboligforening med masser af muligheder.

Bæredygtige andelsboliger er fremtiden

Boligerne i A/B Iris Hus er opført med fokus på bæredygtighed og har blandt andet grønne tage, solceller og regnvandsopsamlingssystemer. Bæredygtighed er en gennemgående tendens for opførslen af nye andelsboligforeninger, men også et fokus i mange eksisterende andelsboligforeninger. 

Solceller

Et andet eksempel er A/B Søpassagen, der blev Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening i 2008. Foreningen har blandt andet installeret solceller, isoleret ejendommen og etableret et regnvandsopsamlingssystem. De køber også CO2-kvoter for at sikre, at de er CO2-neutrale. Søpassagen arbejder på at blive endnu mere bæredygtig ved at installere vindmøller på taget og oprette en delebilsordning for beboerne.

Foreningen har også reduceret sit energiforbrug ved at udskifte pærer, installere lyscensorer og tørresnore, og de har et system til opsamling af regnvand, som bliver anvendt i vaskeriet. Beboerne blev involveret i den grønne omstilling gennem en konkurrence om at spare mest på elregningen. A/B Søpassagen er endnu et godt eksempel på, hvordan andelsboligforeninger kan tage ansvar for klimaet og arbejde mod en mere bæredygtig fremtid.