En ny bæredygtig bydel opdelt af små kanaler, med vandet i fokus. Nordhavn er i rivende udvikling, og nye flotte boliger er allerede skudt op mange steder. Men Nordhavn rummer også historie om arbejdere, havn og industri.
Nordhavns historie går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor området blev omlagt til en stor industrihavn. Og den særlige atmosfære er noget, der holdes fast i, trods de mange nybyggerier. Mange gamle bygninger og kulturhistoriske træk bevares, og tilfører autencitet til et området, der ellers er præget af nybyggeri. De nye materialer i bydelen bliver valgt med omhu, så de passer til havnens historie. Betonoverflader, brosten, stål og hårdt træ er gennemgående materialer i Nordhavn. Det skal være materialer, der tåler klimaet ved vandet, og samtidig skal bygningerne være funktionelle og bæredygtige. Nordhavn er nemlig planlagt som en bæredygtig bydel, og det spiller ind på mange områder. For eksempel skal en tredjedel af trafikken være cykler, en tredjedel kollektiv trafik og højst en tredjedel skal være biler.
Nordhavns placering er enormt attraktiv, du har adgang til Øresund og og skønne havnebassiner. Samtidig grænser Nordhavn op til Østerbro, hvor der er masser af byliv, og du har kun et kvarters cykeltur ind til centrum af København. I Århusgadekvarteret i Nordhavn er der masser af liv. Det er et helt særligt kvarter, hvor gamle byggerier forenes med nye moderne boliger – og der er mange andelsboligforeninger at finde her. Mange af boligerne har også udsigt til vandet, hvilket gør lejligheder i dette område ekstra attraktivt. Prisen i området er høj sammenlignet med resten af København, og det er efterspørgslen på boliger også. Vi anbefaler, at du finder ventelister i området og skriver dig op i nogle år, før du reelt har tænkt dig at flytte
Der er stort fokus på et livligt café og restaurantliv til Nordhavn – og det ses allerede!
I Nordhavn finder du både gourmet på højt plan, cafeer med plads til hygge og børn, og restauranter, der værner om nostalgien og Nordhavns historie. På Amerika Plads ligger Restaurant Frihavn, her finder du danske klassikere lavet med de bedste råvarer. Er du til stjerneskud og smørrebrød af høj kvalitet, så er du kommet til det rigtige sted! Er du til spændende cocktails, gourmetpizza og god stemning, så tag et smut forbi Corsa Pizza, der også har en udsigt til den flotte FN bygning og det store hav. Og vil du have en oplevelse lidt ud over det sædvanlige, så book et bord på Silo. Her kan du spise en udsøgt middag i 62 meters højde. Med panoramaudsigt over København, høj service og mad med fokus på detalje og kvalitet mad er du sikret en god aften!
Der er masser at lave i Nordhavn. Er du frisk på en aktiv dag, kan du for eksempel tage forbi Konditaget Lüders, hvor du finder træningsaktiviteter for både store og små – i 24 meters højde!
I Nordhavn finder du også en af de største trampolinparker i Europa. Her kan du slippe dit indre legebarn fri på de mange forskellige trampoliner eller prøve kræfter med klatring på deres otte meter høje klatrevæg!
Nordhavn er for dig, der vil bo i et område med fokus på bæredygtighed og udvikling. For dig der vil bo tæt på vandet, men stadig have byen inden for rækkevidde.
Hvis du ønsker at købe en andelsbolig I Nordhavn, er er det en god idé at bruge dit netværk. Fortæl folk i din omgangskreds, at du er på udkig efter en bolig i området. Måske du er heldig, at de kender nogen, som sælger deres andelsbolig i Nordhavn
Fordi Nordhavn er et populært område, vil vi også opfordre til at du skriver dig op på ventelister et par år før du reelt er interesseret i at flytte.
Waitly kan hjælpe med denne del, se vores liste over andelsboligforeninger I Nordhavn her.
Du kan gratis tilmelde dig interesselisten, ved at skrive din mail herunder.
Alle der står på vores interesseliste, vil være de første der får besked om nyoprettet ventelister.
Se mere om interesselister her
Tilmeld dig interesselisten her:
© Waitly ApS