Beskrivelse

Om området:
Et utroligt levende nærmiljø og uanset om man er en børnefamilie eller single kan man nyde godt af de mange muligheder, som området byder på i form af trendy caféer, juicebarer og lækre restauranter samt specialbutikker og legeplads. Endvidere er her flere gode indkøbsmuligheder rundt hjørnet samt gå afstand til Københavns Hovedbanegård, Rådhuspladsen, Strøget, Søerne, Vega og Avenue T. Desuden er der musikfestivaler som Strøm og Distortion i Enghaveparken og på Sdr. Boulevard samt udsigt til det nye Carlsberg område. Gode transportmuligheder og kommende metro gør det ligeledes nemt at komme til og fra byen.

Om foreningen:
Smuk og herskabelig murstensejendom opført i røde sten og med hvide termovinduer, som fremstår velholdt og i rigtig flot stand. Enkelte lejligheder med smukke franske altaner som harmonerer rigtig flot med den gamle, charmerende ejendom. Ejendommen har fået nyt tag, facaderenovering, nye kloakker samt opgangene er renoveret.

Foreningen har rigtig gode fællesfaciliteter og sammenholdet er i foreningens ånd med respekt for privatlivets fred. Gode fællesarrangementer som fastelavsfest i den dejlige gård, som er et fast ritual og er der hvor gårdens børn mødes igen efter vinteren. Sommerfest og julearrangement.

I gården er der både legeplads til de små, kaniner som passes af foreningens beboere og går i turnus og der er mulighed for, at man kan nyde solen samt grill ved de fælles borde og bænke. Der er ligeledes et lille havebassin med fisk og springvand. En gartner passer haven og et ejendomsservicefirma passer øvrigt og kan kontaktes såfremt der måtte være behov for hjælp.

3 aflåste cykelkældre.

Foreningen interesserer sig ligeledes for miljøet og sorterer affald.

Alle lejligheder har brugsret til et kælderrum på ca. 3 m2 og med mulighed for at leje et ekstra rum.
Foreningen har også denne fine video som giver et godt indtryk af ejendommen.

Detaljer
  • Foreningen kan have interne lister for andelshavere, eller for folk med relationer til andelshavere - herunder børn. Kontakt foreningen eller administrator for at tilmelde dig disse lister.
  • Besøg foreningens hjemmeside
  • Cirka 137 boliger
Adresse
  • Sønder Boulevard 105-113, 1720 København, København V, Danmark

Skriv dig gratis op til område interesselisten

Du kan gratis tilmelde dig område interesselisten, ved at skrive din mail herunder.

Alle der står på vores område interesseliste, vil være de første der får besked om nyoprettet ventelister - Se mere om område interesselister her

OBS! Dette omhandler Waitlys generelle område interesseliste og har intet at gøre med den pågældende ejendom du er på lige nu.

Tilmeld dig område interesselisten her: