Andelsboliger på Amager

Hvis man ønsker at finde en billig andelsbolig, er Amager er et rigtig godt sted at lede.

Heldigvis kan man mange steder stadig finde billige og utrolig velholdte andelsboliger, som kun ligger 10-15 minutter væk fra byen på cykel. 

Derudover byder Amager på mange spændende ting, som andre dele af København ikke kan tilbyde.

Amagerbrogade

Billige andelsboliger

Selvom at Amager de seneste par år har været igennem en markant udvikling, hvor flere højhuse er blevet etableret samt mange ældre bygninger er blevet renoveret, så er Amager stadig et af de områder i København, hvor du finder de billigste andelsboliger. Det er også noget af det der giver området en særlig charme. Man fornemmer at på Amager er der plads til alle – arbejdere, studerende, børnefamilier, og folk der er på jagt efter deres første billige andelsbolig. 

Der er flere forskellige årsager til, at der i højere grad kan findes billige andelsboliger på Amager. En hypotese baseret ud fra redaktionens egne erfaringer er, at mange bestyrelser er stadig drevet af engagerede personer, som i høj grad efterlever årsagen til at andelsboliger i første omgang blev en mulighed.

Knippels bro

Nemlig at det skulle være en boligform som den almene dansker skulle have råd til, uden behov for at optage dyre og store lån. Derfor er mange foreninger værdisat ud fra den offentlige ejendomsvurdering, som har stået stille siden 2013 (de nye ejendomsvurderinger forventes at blive lavet i 2021). Mange andre andelsforeninger i København har derfor foretaget Valuarvurderinger, som betyder at værdien af deres ejendom er blevet fornyet og ofte forhøjet, ift. Den udvikling der har været på ejendomsmarkedet.

Bylivet på Amager

Københavns Kommune har lavet en undersøgelse, hvor de har spurgt kommunens beboere om diverse spørgsmål. Her har lokale fortalt om, hvordan de synes det er at bo på Amager.
Nogle er de væsentlige punkter er:

  • Amager er i den lave ende mht. hvor meget støj beboere oplever
  • Amager er i den høje ende, mht. beboere som synes at der sker for lidt lokalområdet
  • Lige under gennemsnittet mht., at opleve lokalområdet som “levende og varieret”. Lokale på Amager er engagerede i deres lokalmiljø, og ønsker at der sker endnu flere spændende ting i området. 

Hvis du vil opleve ægte Amagerstemning, så tag ind og se en kamp med Fremad Amager. Her er der altid gang i den, og du kan få et klassisk “stadionsæt” (pølse, brød og fadøl) til billige penge. Tag ud forbi den blå planet hvis oplevelsen skal være sjov for både børn og voksne, eller gå en tur ad Amagerbrogade hvor du både finder lokale barer, butikker og lækre restauranter og caféer. 

Naturliv på Amager

Der er rig mulighed for at nyde naturen på Amager, med unikke steder som Strandparken og Amager Fælled. 

Amager Fælled er et kæmpestort delvist fredet naturområde. Her finder du små søer, et rigt dyreliv, kringlede stier og kilometervis af natur hvor du kan cykle, løbe og eller bare slappe af og nyde de smukke omgivelser. 

Amager Strandpark strækker sig over 4,6 kilometer og byder på lækker hvid sandstrand. Udover en dejlig tur i havet er der mange andre sjove ting at lave – boldbaner, lækre isbarer og cafeer, kajakudlejning, volleynet og meget mere. Hvis du har hund, er der også et område ved Strandparken, hvor du kan have din hund løs.

Køb af andelsbolig på Amager

Hvis du ønsker at købe en andelsbolig på Amager, er det som altid en god idé at bruge dit netværk. Fortæl dine venner og familie at du søger en bolig i området. Mange andelsboliger bliver nemlig solgt ved at sælgeren kender en interesseret køber – måske er du heldig, at en i din omgangskreds kender nogen med en andelsbolig de gerne vil sælge. . 

Mange andelsboliger på Amager bliver også solgt i gennem ventelister. Amager er et populært område, derfor vil vi opfordre dig til, at du skriver dig op på ventelister et par år før du reelt vil flytte. 

Åbent hus

Skriv dig gratis op

Du kan gratis tilmelde dig interesselisten, ved at skrive din mail herunder.

Alle der står på vores interesseliste, vil være de første der får besked om nyoprettet ventelister. 
Se mere om interesselister her

Tilmeld dig interesselisten her: