Andelsboligforeningen Vilhelmsro Syd II er bygget i 1985 og består af 23 boliger i 1 og 1½ plan. Der er følgende boligstørrelser: 64 m2 , 77 m2, 94 m2 og 110 m2. Der er haveareal og udhus til hver bolig. Boligerne er opvarmet med eget naturgasfyr og er tilsluttet fællesantenneanlæg. Husene, der er i røde mursten med cementtegltag, er bygget som kædehuse omkring et græsbelagt fællesareal.
Andelsboligforeningen Vilhelmsro Syd II ligger tilbagetrukket i Fredensborgs sydlige udkant, i et grønt område få minutters gang fra mark og skov. Et veludbygget stisystem forbinder området med byen og dens opland. Der er korte afstande til nærmeste indkøbsmulighed (1 km), til Fredensborg station (tog til Hillerød og Helsingør, 2½ km), til centrum (3 km) og til Helsingørmotorvejen ved Kokkedal (9 km) og Kystbanen ved Humlebæk (9 km).
Vi er en økonomisk velfunderet andelsboligforening med et lavt omkostningsniveau. Der budgetteres med et ansvarligt vedligeholdelsesniveau. Boligafgiften er lav, da foreningens prioritetslån er betalt ud.
Foreningen har tradition for en fælles årlig arbejdsdag, som bruges til arbejde på fællesarealerne og hygge med kaffe og kage.
Vilhelmsro 648, 692, Fredensborg, Danmark
Du kan gratis tilmelde dig område interesselisten, ved at skrive din mail herunder.
Alle der står på vores område interesseliste, vil være de første der får besked om nyoprettet ventelister - Se mere om område interesselister her
OBS! Dette omhandler Waitlys generelle område interesseliste og har intet at gøre med den pågældende ejendom du er på lige nu.
Tilmeld dig område interesselisten her: