Renovation
Du kan også læse vores mange indlæg om lejeboliger her:
Du kan også læse vores mange indlæg om andelsboliger her:

Lejeloven renovering

Bor du til leje, og skal din lejlighed renoveres? Eller ønsker du selv at renovere din lejebolig? Så er der nogle forskellige ting at være opmærksom på. I lejeloven beskrives processen for renovering, og hvad du som lejer kan forvente af din udlejer i forbindelse med en renovering

Lejeloven om renovering

Renovering og huslejestigning går hånd i hånd. Og det har blandt andet også sat gang i en diskussion om lejeforhøjelser i forbindelse med renovering og gennemgribende modernisering. Det har medført at i regeringen indgik en aftale med Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Alternativet om at ændre boligreguleringslovens §5, stk. 2. Det betyder at lejere i dag i højere grad beskyttes, og det er svære for udlejere at udleje gennemgribende forbedrede lejemål.

Der er to former for lovgivning som er afgørende for, hvordan huslejen må reguleres som følge af renovering. Et lejemål kan nemlig enten være omfattet af Lejeloven eller Lejeloven og Boligreguleringsloven.

Boligreguleringsloven som nævnt ovenfor en lov som beskytter lejere og tildeler dem flere rettigheder, end de ellers har hvis de kun er beskyttet af lejeloven som alle lejere er. Boligreguleringsloven kan blandt andet regulere huslejeniveau, samt regler for vedligeholdelsen og forbedringen af boligen.

Lejeloven, eller Den Almene Lejelov som den også kaldes ,er som navnet også hentyder alment gældende, mens Boligreguleringsloven skal vedtages af de enkelte kommuner. Dog har næsten alle kommuner valgt at vedtage boligreguleringsloven. Du kan se her hvilke kommuner som er omfattet af Boligreguleringsloven.

Hvilke regler gælder der for renovering af lejelejligheder?

Hvis din udlejer vil udføre en renovering af lejemålet, skal det ifølge ifølge lejeloven minimum varsles seks uger forinden. Det er vigtigt at undersøge om din bolig falder ind under lejeloven eller almen lejeloven, da der er forskellige regler ift. genhusning.

Hvis det er en mere omfattende renovering, som eksempelvis gør at du ikke kan bruge lejligheden i en periode, så skal det varsles mindst tre måneder forinden.

Hvis din udlejer ønsker at renovere lejemålet mens du stadig bor der, har du to muligheder:

  • Du kan blive boende under renoveringen og få afslag i huslejen
  • Du kan blive midlertidigt genhuset. Det er noget du som lejer kan kræve af din udlejer hvis der opstår problemer i boligen under renovering. Det kunne f.eks. være manglende strøm eller vandforsyning.

Derudover har du som lejer krav på at kunne flytte tilbage i boligen efter renoveringen. Det vil sige at renovering er ikke et grundlag for at afslutte en lejekontrakt. Reglerne gælder hvis din bolig er dækket af den almene lejelov.

Renovering og huslejestigning

I lejeloven står følgende krav beskrevet, som skal være opfyldt før der kan laves en renovering af lejemålet med efterfølgende huslejestigning:

Huslejen må ikke overstige forhøjelsen af det lejedes værdi. Så selvom lejemålet tilføres værdi ved renovering, må huslejen ikke stige mere end lejemålet rent faktisk er værd. Derudover skal lejeren modtage en skriftlig varsel, som skal indeholde oplysninger om grunden til at lejen forhøjes, en beregning for den forhøjede leje og lejers mulighed for at gøre indsigelse

En huslejeforhøjelse som følge af renovering skal meldes med mindst 3 måneders varsel.

Hvornår må huslejen stige?

Generelt kan en husleje ikke bare stige uden videre. Som udgangspunkt kan en husleje kun stige i disse situationer:

  • Huslejen er lavere end det lejedes værdi 
  • Nettoprisindekset er steget
  • Der er stigninger i driftsomkostninger
  • Renovering af lejemål
  • Eller der indgås en aftale mellem udlejer og lejer. 

Så en husleje kan altså stige som følge af renovering i lejligheden, men der er regler for hvor meget den må stige.

Varslingen for huslejestigningen skal være skriftlig. Varslingen skal indeholde bestemte oplysninger, før den er gyldig. Disse oplysninger inkluderer, hvorfor der skal foretages en huslejestigning, en beregning af huslejestigningen, og at lejer har en indsigelsesfrist på seks uger.

Noget andet som du skal være opmærksom på er, at hvis huslejen forhøjes, kan udlejer hæve depositummet, så det svarer til 3 måneders husleje, medmindre der i lejekontrakten er angivet, at depositummet ikke forhøjes i takt med lejestigning. Læs mere om depositum og forudbetalt leje her.

Må jeg selv renovere min lejebolig?

Som udgangspunkt må du som lejer ikke renovere din bolig medmindre det aftales med udlejeren.

Du må altså ikke bare rive en væg ned eller installere nyt køkken – heller ikke selvom det måske er en forbedring af lejemålet.  

Hvis du ønsker at lave ændringer i din lejebolig skal du altså skaffe tilladelse fra udlejer, derudover er også en rigtig god idé at kigge din lejekontrakt, husorden og eventuelt dokumenter som har fået af din udlejer. Her kan der nemlig stå om, og hvad der må laves af ændringer boligen.

Hvis du og din udlejer indgår en aftale om at lave forbedringer

Selvom du har fået en godkendelse fra din udlejer om at du gerne må lave forbedringer, så kan udlejeren faktisk stadig at kræve, at det hele reetableres ved fraflytning. Derfor er det rigtig vigtigt at aftalen om forbedringer samt betingelserne herfor skrives ned.

For som lejer har man generelt en pligt til at aflevere lejemålet i samme stand som man modtog det. I nogle tilfælde kan udlejer altså godt kræve at lejemålet reetableres når du flytter, også selvom du havde fået lov til at lave forbedringer.

Derfor vil det i mange tilfælde være bedst ikke at lave ændringer i din lejebolig. Det gælder selvfølgelig ikke generel vedligeholdelse. Den del står din udlejer for. Men drømmer du om at sætte en ekstra væg op, eller få sat flotte klinker op i badeværelset, så kan det være en god idé at tænke lidt kreativt i stedet for at kaste dig ud i en renovering.

Der findes mange gode måder at friske sin lejebolig op på, som ikke kræver at du skal lave for store ændringer i boligen. Det kan for eksempel være DIY Ikea projekter hvor hylder bruges som rumdelere. Der er masser af inspiration at finde på for eksempel Pinterest.