Cykler i København
Du kan også læse vores mange indlæg om lejeboliger her:
Du kan også læse vores mange indlæg om andelsboliger her:

Andelsboligmarkedet og corona

Corona, økonomiske kriser og andelsboligmarkedet - Vi har taget en snak med Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank

Coronaen har siden marts ændret vores hverdag markant. Det sætter naturligvis sine spor, også på økonomien. Men hvordan ser det egentlig ud på andelsboligmarkedet? Vi har taget en snak med Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank og ekspert i andelsboligområdet, om corona, økonomiske kriser og andelsboligmarkedet.

Hvad sker der egentlig med andelsboligmarkedet, når en økonomisk krise rammer?

Andelsboligmarkedet er et spejl af det øvrige marked – går det godt eller skidt på det øvrige boligmarked, så går det alt andet lige også godt på andelsboligmarkedet, og omvendt

Andelsboligmarkedet – et spejl af det øvrige marked

Finanskrisen i 2008 er et godt sammenligningsgrundlag. Her så man, hvordan priserne faldt, handelsaktiviteten droslede ned, salgsaktiviteten faldt og boligerne stod på markedet i længere tid. Og det ramte også andelsboligmarkedet i nogenlunde samme grad. Men det er heldigvis ikke den situation, vi ser nu, understreger Brian Friis Helmer.

Da coronakrisen ramte Danmark tilbage i marts, ramte det helt konkret boligmarkedet, på den måde at det blev svært at komme ud og se boligerne.  Der kom en generel forvirring, fordi man ikke rigtig vidste, hvordan man skulle forholde sig til den nye situation. På den baggrund kom der også et lille prisdyk. Men siden da, har der været fint gang i den, også på andelsboligmarkedet, understreger Brian Friis Helmer. Da chokket havde lagt sig, og corona og zoommøder blev hverdag, kom der ret hurtigt gang i boligmarkedet igen. Derfor mener Brian Friis Helmer heller ikke, at man skal være bange for at købe en bolig lige nu, selvom andelsboligforeningerne selvfølgelig også har været mærket af coronakrisen.

Coronaen har for eksempel gjort det svært for nogle foreninger at holde generalforsamling. Nogle har gjort det i et andet format, for eksempel på zoom, og andre har holdt et lidt kortere møde, end de plejer. Man har forholdt sig til det allervæsentligste, og det har betydet, at nogle beslutninger måske er blevet skubbet lidt. Derfor opfordrer Brian Friis Helmer til at have et ekstra øje på referatet fra generalforsamlingen, hvis man skal købe andelsbolig lige nu. 

“Er der nogle renoveringsprojekter, der er udskudt eller andet som kan have betydning dels for ens valg eller for ens privatøkonomi i fremtiden”.

Større ledighed skaber usikkerhed hos købere

Ledigheden i Danmark er højere nu, end da vi gik ind i krisen. Den lave økonomiske aktivitet gør at nogle virksomheder trimmer til. Det er klart, at det gør folk usikre, når de skal købe bolig. Derfor opfordrer Brian Friis Helmer til, at mulige andelskøbere overvejer, hvordan deres økonomi ville se ud, hvis de skulle på dagpenge i en periode. Derudover kan man overveje om om der der en opsparing man kan leve af i, eller er der nogle udgifter at skære ned på.

Køb bolig efter behov

Det kan generelt være en rigtig god idé at forsøge at kigge lidt frem i tiden, hvis man overvejer at købe bolig – spørg dig selv, hvor længe du har behov for denne her bolig siger Brian Friis Helmer.

“Planlægger man at få børn i nærmeste fremtid og vil der i så fald være plads til dem i boligen. Kunne man tænke sig et længere udlandsophold der gør at man bliver nødt til at flytte fra sin lejlighed. Det er sådan nogle spørgsmål, der er gode lige at vende med sig selv, før man køber en bolig. Selvom det kan være svært at tænke frem, særligt hvis man er ung, så kan det være en rigtig god ide, for så er man i hvert fald mindre eksponeret for eventuelle udsving på boligmarkedet”

Brian Friis Helmer understreger dog at det er umuligt at forudsige top og bund i økonomi, og at det derfor er en god idé at starte et helt andet sted, nemlig om man overhovedet har behov. Hvis man for eksempel skal studere og har brug for en lejlighed, samt mulighed for at købe en andelsbolig, så skal man gøre det. Det betyder selvfølgelig ikke, at man bare skal tage det første og det bedste. På andelsboligmarkedet går det stærkt, så skal man huske at se sig for, siger Brian Friis Helmer.

Generelle råd til dig der skal købe andelsbolig.

Hvis du går og overvejer at købe andelsbolig, så er der nogle ting du skal undersøge, og et godt sted at starte er i banken, siger Brian Friis Helmer. Her kan du få overblik over, hvad du egentlig har råd til at købe. Hvilken boligafgift du kan betale, og selvfølgelig også hvad det koster at låne xx antal kroner. Derefter kan det være en god idé at finde ud af hvor du gerne vil købe, og på den måde pege nogle områder ud. Derudover er Brian Friis Helmers generelle råd til folk, der skal købe andelsbolig, at de sørger for at kigge alle papirerne godt igennem, inden de tager ud og ser på en bolig. Det går så stærkt på andelsboligmarkedet, derfor er det en rigtig god ide at gøre et grundigt arbejde inden, så man kan slå til med det samme, hvis det er det, man ønsker.

For eksempel skal man have undersøgt, om foreningen har en sund økonomi, for det er noget, der kan påvirke éns egen økonomi. Og man behøver ikke være ekspert for at lave nogle nedslagspunkter i de forskellige regnskaber. Det er en god idé at kigge på, hvad det er for en gæld, der i foreningen. Boligafgiften er nemlig afhængig af renten på lånet. Der er ingen grund til at blive skræmt fordi der er variabel rente på lånet, men man skal være opmærksom på, om man har plads i økonomien, hvis boligafgiften stiger en smule.

Derudover anbefaler Brian Friis Helmer, også at man at man taler med sin bank og viser papirerne, før man slår til. 

Vi har et ret godt kendskab til de her foreninger, vi kan komme med et relativt hurtigt svar på, om vi synes det ser fornuftigt ud i forhold til det finansielle

Brian Friis Helmer pointerer også, at det er en god idé at søge anden professionel rådgivning – en advokat, en revisor eller en køberrådgiver. Det er godt givet ud, selvom det koster en smule. 

Leder du efter en andelsbolig? Så skriv dig op på en venteliste her 👈