Om området
Boligerne ligger i Risskov Engpark, et hyggeligt område med god forbindelse ind mod Aarhus centrum. Der er både busser og Letbane tæt på. Derudover ligger ejendommen ikke langt fra skønne naturområder. Du kan for eksempel løbe ture ved Egå Engsø, eller hoppe på cyklen ud mod Risskov eller badeanstalten Den Permanente.
Om ejendommen
Borresøvej 45-49 består af 25 familievenlige boliger. Der er både tre-og fireværelses lejligheder. Ejendommen ligger ud mod et skønt, grønt fællesareal. Lejlighederne er både for den unge familie, studerende der vil bo sammen, samt børnefamilien der har behov for mere plads.
Ens for alle boligerne er, at man bydes velkommen i en rummelig entré. Fra entréen kommer man ind i boligens køkken alrum, hvor stuen ligger i forlængelse. Det er et dejligt åbent rum, med lys fra de store vinduer fra boligens altan. Køkkenet er installeret med opvaskemaskine, køle/fryseskab samt ovn, kogeplade og emhætte.
Ejendommen byder på flere forskellige lejlighedstyper. Det gør sig gældende på både størrelse og indretning. Fælles er dog gode rummelige værelser og brug af gode materialer. Badeværelset er dejligt rummeligt og indrettet med lyse elementer og matchede fliser/klinker.
Gennemgående for alle lejlighederne er gulvvarme samt flot højt til loftet. Alle lejligheder har tilknyttet et depotrum. Der er udendørs cykelparkering og gratis parkering for beboerne. Der er også elevator fra kælderplan og op til 4. sal.
De fælles udearealer indbyder både til hygge, sjov og leg. Der er gode grønne områder med borde/bænkesæt, legepladser samt arealer hvor der kan spilles bold.
Borresøvej 45, Risskov, Danmark
Du kan gratis tilmelde dig område interesselisten, ved at skrive din mail herunder.
Alle der står på vores område interesseliste, vil være de første der får besked om nyoprettet ventelister - Se mere om område interesselister her
OBS! Dette omhandler Waitlys generelle område interesseliste og har intet at gøre med den pågældende ejendom du er på lige nu.
Tilmeld dig område interesselisten her: