Case Studie med Arca Bolig
Fokus på at forbedre lejeoplevelse og minimering af administrative arbejdsopgaver i forbindelse med udlejning
Baggrund
Arca Bolig er et dansk selskab, som administrerer 170 lejemål og 16 erhvervslejemål, med beliggenhed på Vesterbro, Christianshavn, Frederiksberg, Brønshøj og Kokkedal.
Teamet består af blot fire personer, hvorfor de også har et samarbejde med at advokatfirma omkring diverse administrationsopgaver.
Ejendomschefen Sina Ghanbari faldt tilfældigt over Waitly’s løsning på Linkedin i januar 2022 og rakte derefter ud til Waitly, for at høre mere. Efter første samtale, var Sina overbevist om at Waitly ville forbedre arbejdsgangen omkring udlejning og lejeoplevelsen.
Udfordring
Arca Bolig har en attraktiv ejendomsportefølje, hvor der er en god blanding af centralt beliggende ejendomme med få antal enheder (fire-11 enheder) og større ejendomme (24-112 enheder) beliggende i Brønshøj og Kokkedal.
Derfor modtager Arca også mange ugentlige henvendelser fra potentielle fremtidige lejere, som ønsker at høre om muligheden for at få en lejebolig. Der blev brugt en del ressourcer på at samle disse leads sammen i excel, men ofte viste det sig, at det var ”fusere” som ikke reelt havde ønske om at bo i netop den ejendom, da der ingen forpligtelse var i at tilmelde sig.
Når en Arca Bolig fik en opsigelse, plejede de at lægge en annonce på Facebook eller på kendte boligportaler, hvorefter de kunne få 50-100 henvendelser. Hver henvendelse skulle kigges igennem, for at screene det bedste match. Deres eget kartotek blev også spurgt, men det var ofte via eksterne platforme, at reelle lejere blev fundet.
Løsning
Waitly blev implementeret på Arca Bolig’s syv ejendomme og et direkte link blev implementeret på Arca Bolig’s hjemmeside, ligesom det var at skrive sig op på deres ventelister direkte via Waitly.
Alle syv ejendomme blev også oprettet på waitly.dk/lejebolig hvor enkelte af ejendommene blev udsendt som nyheder til Waitly’s interesse kartotek.
For at sikre seriøsitet blandt de opskrevne, blev et gebyr på 300 kr. pr. opskrivning koblet til listerne.
Ved de første annoncer, gjorde Sina som altid, og sendte dem ud på diverse portaler og Facebook. Alle dem som ikke kunne få en bolig, fik besked om at skrive sig op på venteliste, for så ville de blive hørt igen næste gang, før Sina lagde annoncen ud offentligt.
Resultat
I dag har Arca bolig været live på platformen i ca. seks måneder og har 111 personer skrevet op på tværs af de syv ejendomme.
Sina har fået fjernet alle de useriøse henvendelser, og hver gang nye potentielle lejere henvender sig omkring en lejlighed, sender Sina dem link til ventelisten.
”Vi har som ejendomsejere haft en rigtig god oplevelse med de resultater vi har set Waitly hjælper med at levere. Vi har brugt meget tid på at vedligeholde vores lister og nu fjerner Waitly den administrative byrde, samtidig med at vi har en ekstra indtægtskilde”
Sina Ghanbari, Ejendomschef Arca Bolig
Omsætning
Så ud over relevante lejere til deres ejendomme, har Arca Bolig fået en ekstra årlig indtægt på 20.813 kroner.