Boligsøgende deler ud af deres bedste tips

Det kan godt være lidt af en jungle at lede efter sit næste hjem. Vil du gerne vide hvad andre unge gør for at finde en bolig, og blive klogere på, hvorfor de har valgt at gå efter en andelsbolig. Så læs med her! 

Emmas boligjagt startede som 22-årig, da hun lige var kommet hjem fra højskole. Fuld af energi, og lige optaget på antropologi på KU, havde hun en drøm om at bo på kollegie, eller finde en ungdomsbolig. Men det skulle ikke vise sig at være så let

“Det var rigtig uoverskueligt, og jeg fik så mange tarvelige boligtilbud – det var en proces jeg kunne se ville tage rigtig lang tid”.

Emma oplevede, at være begrænset i sine muligheder i forhold til ungdomsboliger og kollegier. De ting hun blev tilbudt var meget små, omkring 20kvm.

“De tilbud jeg fik var enormt dyre,  og så tænkte jeg, det kan simpelthen ikke være rigtigt. Jeg følte det var urimeligt at det skulle være så dyrt.”

Emma besluttede sig for at gå til sin bank, noget som hun også vil anbefale alle andre unge boligsøgende.

“Jeg havde en lille opsparing, men jeg troede faktisk ikke at jeg havde mulighed for at købe. Men så snakkede jeg med min bank, og det viste sig at jeg faktisk havde mulighed for at komme ind på andelsboligmarkedet.”

søgning

Til at starte med viste boligsøgningen sig at være næsten lige så besværlig på andelsboligmarkedet, fortæller Emma, som husker hvordan hun googlede i blinde på alt muligt, og oplevede at miste salg fordi hun ikke kunne eller ville lægge en ekstra bunke penge under bordet

“Mirakuløst vist fik jeg fat i en andelsbolig gennem nogle jeg kendte. Men det havde været fedt hvis jeg havde kendt en platform som Waitly, så jeg kunne være blevet skrevet op til en andelsbolig, og processen på den måde ville have været lidt nemmere. “

Jeg føler mig meget heldig fordi jeg er endt i en forening jeg er blevet rigtig glad for. Emma mener, at Waitly er en platform med potentiale for at hjælpe både studerende og andre interesserede i at finde en bolig i større studiebyer som København.

Emmas boligdrøm gik i opfyldelse, og hun understreger over for andre unge, at man ikke skal være bange for at snakke med sin bank. Hun blev selv overrasket over hvor søde de var, og at hun faktisk havde mulighed for at købe med hjælp fra banken.

“Hvis jeg skal give et godt råd til andre boligsøgende, så er det at tale med din bank. De kan også hjælpe med lægge et budget og alt muligt, hvis man bare tør spørge.”

Så hvis du er træt af små ungdomsboliger til overpris, kan det altså være en god idé at tage et smut forbi din bank og undersøge dine muligheder, og selvfølgelig skrive sig på en venteliste – så bliver boligsøgningen en del nemmere!

 

Fra kollektiv til andelsbolig 

Karoline er 24 år, og bor med sin kæreste i deres første bolig sammen, en andelsbolig på Islands Brygge. Lige nu er de igang med at renovere, og give lejligheden deres eget præg. Tidligere boede Karoline i kollektiv, og hendes kæreste boede med en roomie, men for et halvt års tid siden besluttede de sig for at flytte sammen – og så begyndte boligjagten. .

“Vi begynder at kigge efter lejligheder. Og ja, i København så koster en 55 kvm lejelejlighed gerne 11.000, 12.000 i husleje om måneden. Det synes vi var enormt dyrt, men sådan er det jo tænkte vi.”

Karoline hendes kæreste ledte på dette tidspunkt kun efter lejeboliger, og hun fortæller hvordan det var frustrerende fordi lejlighederne var så dyre, og og fordi der var så mange om buddet. Derfor skrev parret sig op på en masse boligsider som boligportalen og lejebolig.dk

“Det koster jo så et sted mellem 300 – 500 kr. per boligside, så vi ender med at smide ca. 1500 kr om måneden for overhovedet at kunne søge boliger”. 

Lejligheder København

Ihærdige boligsøgende

I boligjagtens tumult oprettede de også en annonceagent, da Karoline og hendes kæreste var interesserede i en andelsbolig på sigt. Karoline fortæller dog, at hun havde hørt, at det typisk tager to år at komme ind på markedet og få en god andelsbolig.

“En aften kommer der en annonceagent på en andelsbolig, og min kæreste skriver fem minutter efter at denne her bolig er blevet offentliggjort. Og så går der 35 min og så bliver annoncen taget ned igen”.

Der går et par dage, og pludselig bliver Karoline og hendes kæreste kontaktet af sælgeren der fortæller dem, at de var blandt de første der havde skrevet, og derfor blev de inviteret til fremvisning. Efter fremvisningen venter Karoline og hendes kæreste en uge på svar. De havde aftalt at de ikke ville tilbyde noget under bordet. Og efter en uge uden svar, havde de skudt en hvid pil efter lejligheden.

“Efter ikke at have hørt noget, så tænker vi bare at det nok betyder at vi ikke har fået den. Men det gjorde vi! Sælgeren kontaktede os og sagde at han ville sælge til os. Derefter gik det stærkt. Det viste sig at være en rigtig god og reel forening som vores bank kendte og derfor hurtigt godkendte”.

Karoline fortæller at hun er meget glad for den forening de er flyttet ind, og for at hun endte i en andelsbolig, fordi det i en andelsbolig er muligt at holde sine månedlige udgifter meget lavere, end hvad de havde oplevet på leje og ejerboligmarkedet.

“Den lejlighed som vi har fået fat i, som er 53 kvm og ligger på Islands Brygge, ville nok koste mellem tre eller fire gange så meget, hvis den havde været en ejerbolig. Og så ville vi sidde ekstremt dyrt i forhold til lån. Nu sidder vi markant billigere end vi ville sidde med både eje, eller leje. Det er rart at vi ikke skal bekymre os om boligmarkedet stiger eller falder, og så kan vi nemt bytte internt til en større lejlighed hvis det bliver relevant”. 

Gode råd til andre boligøgende

Derudover fortæller Karoline at hun godt kan lide tanken bag andelsboligforeninger, men at man som boligsøgende skal være enormt ihærdig. Karoline understreger, at hende og hendes kæreste var virkelig heldige med deres andelsbolig.

“Til andre boligsøgende vil jeg sige, at man skal virkelig være ihærdig. Skriv med det samme istedet for at bruge tid og energi på en lang tekst. Vores sælger havde fået 174 henvendelser på 30 minutter.”

Karoline fandt Waitly gennem sit netværk, og opfordrer andre boligsøgende til at skrive sig på en venteliste, hvis man ikke er akut boligsøgende. 

Par i lejlighed

Drømmer du også om at finde en andelsbolig? Så skriv dig på venteliste her👈

keyboard_arrow_up